En kerneaktivitet i vejledning er at stille spørgsmål

Her er systemisk tænkning en god inspirationskilde til hvordan man ved hjælp af spørgsmål kan hjælpe et andet menneske med at reflektere.

Karl Tomm har kategoriseret spørgsmål i terapikontekst i fire typer efter antagelser og hensigt

1. Lineære spørgsmål


2. Cirkulære spørgsmål


3. Refleksive spørgsmål


4. Strategiske spørgsmål

1. Lineære spørgsmål er til indsamling af oplysninger, og bruges til at orientere sig om hele situationen. De fleste interviews indledes ofte med: Hvorfor? Hvordan? Hvem gjorde hvad? Denne spørgsmålstype medvirker til en afklaring af status og kan også medvirke til konkretisering af problemstillingen. Denne type spørgsmål medvirker ikke til en løsning.


2. Cirkulære spørgsmål anvendes ofte for at finde et mønster, der binder det hele sammen og prøver at finder forklaringer - formål, personer, relationer, oplevelser, idéer, handlinger mv. Spørgsmålene er neutrale og accepterende. Cirkulære spørgsmål udtrykker ikke noget direkte behov for at finde ud af noget eksakt, hvor eksempelvis problemerne stammer fra, men kendetegnes ved almindelig nysgerrighed overfor problemstillingen. 
   
   Man kan inddele spørgsmålene i to hovedgrupper: Forskelsspørgsmål og kontekstspørgsmål. 
   
   Forskelsspørgsmål: Forskelligheder mellem personer, relationer mv. 
   
   Eksempler: Hvem er problemet størst for - og mindst for? Hvordan kan det være? Hvem er mest enige - mindst enige? På en skala fra 1-10, hvor stort er problemet? Hvor stort var det for tre år siden? Hvad kan årsagen til forskellen være? 
   
   Kontekstspørgsmål: Her er det kobling mellem indhold og adfærd, der er vigtig. 
   
   Eksempel: Når vedkommende gør sådan, hvad tænker I/du så? Hvad gør du, når du står overfor 
   dette?


3. Refleksive spørgsmål opfordrer personen til selv at reflektere over deres dagligdag - deres handlinger og iagttagelser og giver dermed mulighed for at overveje nye valgmuligheder. Personen påvirkes til at se fremad, at sætte sig i andres sted og gøre sig tanker om muligheder. 
   
   Eksempel: ‘Nogen vil måske overveje at løse problemet på en anden måde, hvor der blev....’. 
   Hvad mener du om dette? 
   
   ‘Hvis du skulle fortælle hende, hvor ked af det du er af hendes måde at samarbejde med de andre i teamet, hvordan kunne du så forestille dig, at hun vil reagerer? Antag, at det ikke er muligt for dig, at få hende til at forstå din indstilling - hvordan kunne du forestille dig, at du så kunne forklare problemet?’


4. Strategiske spørgsmål stilles med henblik på at påvirke personen på en specifik måde. Intervieweren forsøger at få personen til at tænke og gøre det, som intervieweren synes er godt og rigtigt. Ud fra hypoteser som intervieweren har formuleret, drager han en slutning om, at noget er ‘forkert’ og forsøger via strategiske spørgsmål at få personen til at tænke på den måde, som intervieweren synes er ‘rigtig’. Styringen kan være skjult idet hensigten og målet er pakket ind i selve spørgsmålets form. 
   
   Strategiske spørgsmål kan bevidst bruges konfronterende som en slags provokation, der kan udfordre den interviewede til et valg. 
   
   Eksempel: Da strategiske spørgsmål kræver en hypotese kan det være svært at komme med konkrete eksempler, men starten på spørgsmålstypen kan være: 
   
   Hvorfor gør du ikke sådan, i stedet for...? Hvad ville der ske, hvis du foreslog ham at...? 
   Kan du ikke bare i stedet gøre sådan...?

Kilde: Tomms kategorier er præsenteret i forskellige artikler og bøger, fx ‘Systemisk interviewmetodik’ 1997 af Karl Tomm.

Ovenstående tekst er kopieret fra en artikel af Lisbeth Herskind (se http://www.personaleweb.dk/03Z4481836

Carsten Hornstrup og Thomas Johansen har videreudviklet Karl Tomms spørgsmål til en organisatorisk kontekst og kalder nu Tomms fire kategorier for:

Situationsafklarende spørgsmål

Initiativafklarende spørgsmål

Perspektiverende spørgsmål

Genererende spørgsmå

Hornstrup og Johansen har udvidet Tomms oprindelige model med to ydelserligere niveauer, nemlig

kontekstuelle spørgsmål, fx kontekstuelle initiativafklarende spørgsmål og kontekstuelle genererende spørgsmål

og metaspørgsmål, fx: meta-situationsafklarende spørgsmål,  meta-perspektiverende spørgsmål og meta-genererende spørgsmål

Kilde: Artikel af: Carsten Hornstrup, Karl Tomm & Thomas Johansen: "Spørgsmål, der gør en forskel" (2009)

http://www.centralbibliotek.dk/sites/default/files/spoergsmaal__der_goer_en_forskelkarl_tomm.pdf